Demand for Swedish conference telephone

PRESSEMEDDELELSE
19. juni 1995
Efterspørgsel på svensk konferencetelefon
Virksomhed klar til Europa,
USA og Det fjerne Østen

Tidligere i foråret blev Umeå-virksomheden KonfTel verdens første udbyder af et fjernstyret telefonkonferencesystem. Siden virksomhedens produkter blev præsenteret på IT-messen i Hannover i marts, har man solgt over 1000 systemer, udelukkende i Norden.
Mens forespørgsler fra hele verden strømmer ind, forbereder virksomheden nu en lancering på en bred front uden for Norden. Først bliver det Nordamerika, Holland, Italien og Saudiarabien. Derefter følger resten af Vesteuropa samt Det fjerne Østen.

- Det er gået betydelig bedre, end vi havde turdet håbe på, fortæller virksomhedens administrerende direktør, Gunnar Ekström.
Via sin egen konferencetelefon fortæller han stolt om en uhørt respons fra kunder og distributører rundt om i verden. Tiden er nu moden til en massiv bearbejdning af eksportmarkederne.
I løbet af foråret er der indgået aftaler med flere distributører i Norden. Telia, som tidligere var enedistributør, har nu fået selskab af Scribona Telecom på det nordiske marked. Endvidere er der indgået aftaler med Telenor Handel og Ring-Master i Norge. Distributionen er dermed sikret i hele Norden.
I Europa ligger KonfTel i øjeblikket i forhandlinger med lokale distributører i Holland, England, Italien, Frankrig, Spanien og Schweiz. Telefontætte Saudiarabien har allerede fået sin første prøveleverance af trediegenerations konferencetelefoner.
Virksomheden er i færd med at etablere egne selskaber i USA og Canada, hvor ikke mindst servicevirksomheder inden for telefonkonferencebranchen har vist interesse for Umeå-virksomhedens produkter. Senere kommer turen til Det fjerne Østen, som skal lære at telefonkonferere på svensk manér.
Hvis alt går som planlagt, forventer Johan Carlander, som er administrerende direktør for KonfTel Marketing AB, og hans medarbejdere, at have distributionsnettene klar i Europa og Nordamerika inden for et år.
- Til den tid vil vi også have påbegyndt en indsats i Det fjerne Østen, tilføjer Johan Carlander.
Bag forårets fremgang ser han et opdæmmet behov for at kunne konferere problemfrit via højttalertelefoner. Ekko-fjernelse, retningsuafhængige mikrofoner og fuld duplex, dvs. samtidig kommunikation i begge retninger, er vigtige fremskridt. Den nye generation af konferencetelefoner er desuden forsynet med trådløs fjernbetjening. Anlæggene kan monteres hængende i loftet som en naturlig del af indretningen i et konferencelokale.
- Vi har løst både de tekniske og de æstetiske problemer forbundet med konferencetelefoni. Derfor er efterspørgslen på vore systemer netop nu højere end forventet, både i Sverige og udenlands, afslutter en tilfreds Johan Carlander.
Virksomhedens succes både i Sverige og udenlands er for nylig blevet anerkendt af virksomhedens hjemkommune, Umeå, idet KonfTel er blevet udpeget som årets virksomhed i regionen.

For yderligere information, kontakt venligst:
KonfTel Marketing AB
Johan Carlander, Administrerende Direktør
P.O. Box 170
S-190 46 Stockholm-Arlanda
Sverige
Tlf.: +46 8 797 7780
Fax: +46 8 797 7783

Scribona Telecom A/S
Mikkel Filip Kristensen
Tel: 42 45 55 22
Fax: 43 43 45 84

Telia Produkt A/S
Vibeke Mandell
Tel: 36 77 40 09
Fax: 36 77 51 60

Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications