Skip to content

From the INS archive · Published 14 August 2009

This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.

Elettric 80 Ltd

AUTOMATION PÅ UDSTILLLING

/INS · 14 August 2009
13 languages

Elettric 80 sætter fuld fokus på sit automationskoncept på Drinktec-messen i München den 14.-19. september 2009. Der bliver opstillet en komplet, fuldt fungerende ”end-of-line”-kæde under messen, og besøgende vil kunne følge demonstrationen hele vejen rundt på standen.

Forskellige typer øldåser, flasker og emballage fra forskellige Elettric 80-kunder vil blive palleteret, foliepakket og transporteret af laserstyrede trucks (LGV’er) til lagerområdet, hvor de vil blive lastet i en trailer.

Freeway® -udstillingssystemet består af følgende maskiner:

– Det nyudviklede, specialiserede palleteringsanlæg Dragon for Beverage demonstrerer evnen til at veksle mellem håndtering af dåser, flasker og emballage af forskellig slags og størrelse – uden mekanisk justering overhovedet.

Dermed kan man hurtigt og let skifte mellem fremstilling af forskellige produkter, og anlægget er desuden ekstremt rengørings- og servicevenligt på grund af sin innovative konstruktion. Specielt er rengøringsdelen lettet meget, og det betyder kortere stop sammenlignet med traditionelle palleteringsanlæg.

– Et foliepakningsanlæg i Silkworm-serien, der fra standardudgaven kan udbygges og kompletteres helt op til en kapacitet på 180 paller i timen. Besøgende vil ved selvsyn kunne konstatere den fantastiske pallestabilitet, Silkworm-folieanlægget tilbyder – delvist fordi folien strækkes maksimalt.

– To laserstyrede trucks (LGV’er): En reach-truck til enkeltpallehåndtering – Giraffe – der kan håndtere gods i op til 11 meters højde, samt en modvægtstruck med gaffelarme, der kan skydes sammen eller fra hinanden for håndtering af henholdsvis én eller to paller. Sidstnævnte truck viser eksempler på blokstabling med millimeterpræcision og automatiseret trailerlastning.

Arbejdsroen og sikkerheden i det automatiserede miljø bliver åbenlys for enhver, da maskinerne jo arbejder på den store udstillingsstand, hvor repræsentanter fra Elettric 80 samtidig snakker med besøgende, guider dem gennem standen og måske byder på en bid brød i den fine, italienske restaurant, der er etableret på førstesalen specielt til lejligheden.

På Elettric 80’s stand præsenterer System Logistics blandt andet også deres udstyr til plads- og tidsbesparende plukkeprocesser, der fint kan kombineres med Elettric 80’s system. /ins

Elettric 80’s system findes over hele verden, hovedsagelig inden for følgende tre sektorer: husholdningspapir, drikkevarer og madvarer. Blandt kunderne er Carlsberg i Sverige, Heinz i Canada, Ferrero i Italien og Garcia Carrion i Spanien.

Detaljer og uddybende videofilm og animeringer kan ses på www.elettric80.com. En komplet ”end-of-line”-kæde vil blive udstillet på Drinktec i München den 14.-19. september 2009, hal A6, stand 321.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Linda Brånell
+46 31 708 60 36
Branell.l@elettric80.it

LGV collecting palletised bottles from a Condor. © Elettric 80 Ltd
LGV collecting palletised bottles from a Condor. © Elettric 80 Ltd · Photo: © Elettric 80 Ltd
Overview of the Freeway concept. © Elettric 80 Ltd
Overview of the Freeway concept. © Elettric 80 Ltd · Photo: Oskar Storsjö
© Elettric 80 Ltd
© Elettric 80 Ltd · Photo: Oskar Storsjö
About this release
  • Originally published on ins-news.com at /da/100/845/1948/automation-p-udstillling-mining-and-quarrying-security-safety.htm.
  • Shown from the INS archive as it was published.

More from Elettric 80 Ltd

Elettric 80 Ltd14 July 2009

DET AUTOMATISEREDE LAGER

Elettric 80 er ikke enige i, at det udelukkende er fremstillingsvirksomheder, der vinder ved automation. Også distributionscentre kan med fordel automatiseres med såkaldte LGV’er (laserstyrede truck) og derved øge effektiviteten og reducere omkostningerne. En væsentlig fordel ved Elettric 80’s LGV-s

From the INS archiveENDADEESFIFRITNBNLPLPTRUSV
Elettric 80 Ltd6 October 2009

AUTOMATISK SUCCES PÅ DRINKTEC 2009

Marketingdirektør Mikael Renström fra Elettric 80 konkluderer, at Drinktec-messen har været en stor succes for virksomheden, der gjorde et stort indtryk på markedet med demonstrationen af en komplet, fuldt fungerende ”end-of-line”-system, der viste Elettric 80’s innovative produkter til drikkevarein

From the INS archiveENDAESFIFRITNBNLPLRUSV
Elettric 80 Ltd14 June 2009

DEN MENNESKELIGE FAKTOR OG SIKKERHEDEN PÅ LAGERET

Foruden omkostningseffektivitet er de ansattes sikkerhed et typisk fokusområde inden for lagerhåndtering. Den menneskelige faktor forårsager ofte risici og ulykker, der er svære at forudse. Det afspejler sig i en rapport fra det svenske arbejdstilsyn, der blandt andet fastslår, at der i gennemsnit s

From the INS archiveENDADEESFIFRITNBNLPLPTRUSV