Skip to content

From the INS archive · Published 15 July 2009

This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.

Elettric 80 Ltd

DET AUTOMATISEREDE LAGER

/INS · 15 July 2009
13 languages
Elettric 80 er ikke enige i, at det udelukkende er fremstillingsvirksomheder, der vinder ved automation. Også distributionscentre kan med fordel automatiseres med såkaldte LGV’er (laserstyrede truck) og derved øge effektiviteten og reducere omkostningerne.
En væsentlig fordel ved Elettric 80’s LGV-system er, at systemet ofte kan implementeres i det eksisterende lagermiljø med små eller slet ingen ændringer. Det betyder, at det er en budgetvenlig investering med kort tilbagebetalingstid.

Afhængigt af lagermetode, varetype og afskibningsmængde kan man vælge mellem forskellige typer LGV’er: modvægtstruck eller støttebenstruck, der kan transportere en, to eller flere paller ad gangen. Systemet kan tilpasses de fleste lagermetoder, lidt afhængigt af varetype, herunder blokstabling, dybdestablingsreoler, rullebanereoler, push back-reoler og smalgangslager, og det giver lageret utrolig stor fleksibilitet.
Elettric 80’s seneste innovation, Giraffe, er en reach-truck til enkeltpallehåndtering, der tilgodeser behovet på lagre med meget høje reoler. Den kan håndtere gods i helt op til elleve meters højde.

Alt, hvad Elettric 80’s LGV’er behøver for at udføre deres opgave med ekstrem præcision, er små, passive reflektorer monteret i det område, der skal automatiseres.

Tilbagevendende procedurer som varemodtagelse, indlagring og afskibning kan på denne måde relativt let automatiseres. Dagens afskibning lettes via natlige forberedelser, der gør, at man straks om morgenen kan laste en ventende trailer eller container med det gods, systemet har stillet parat. Under visse forhold kan LGV’erne endda også klare selve lastningen.

Med ønskede mellemrum – og sædvanligvis om natten – kan LGV’erne foretage en såkaldt housekeeping. De kan for eksempel koncentrere paller med samme varetype på fulde reoler og efterlade andre reoler tomme – og dermed sikre en rationel og tidseffektiv håndtering i løbet af dagen. De kan eksempelvis også fylde reolerne tættest ved afskibningen op med de mest almindeligt forekomne varer.

Foruden en optimering af lageret giver det også øget personsikkerhed – ikke blot på grund af den centimeterpræcise håndtering, der er typisk for LGV’erne, men også takket være deres avancerede sikkerhedsteknologi, der løbende aflæser deres nærmeste omgivelser. Når en forhindring opdages, sagtner LGV’en farten og standser til sidst helt, indtil forhindringen er forsvundet. Dermed undgår man kollisioner.

De opgaver, der udføres om natten, reducerer antallet af nødvendige palleflytninger om dagen, og det giver et roligere lager, der er lettere at styre. En effektiv udnyttelse af systemet minimerer desuden også det nødvendige antal LGV’er.

Elettric 80’s fleksible og regulerbare lagerstyringssystem/WMS (Warehouse Management System) kan uden problemer integreres med de fleste eksisterende computersystemer og kræver ikke nogen udskiftning. Alle paller kan konstant spores via systemet. Kundeordrerne, der registreres præcis som før, genererer nu også opgaver til LGV’erne. /ins

Elettric 80’s system findes på lagre over hele verden, hovedsagelig inden for følgende tre sektorer: husholdningspapir, drikkevarer og madvarer. Blandt kunderne er Carlsberg i Sverige, Heinz i Canada, Ferrero i Italien og Garcia Carrion i Spanien.

Detaljer og uddybende videofilm og animeringer kan ses på www.elettric80.com. En komplet ”end-of-line”-kæde vil blive udstillet på Drinktec i München den 14.-19. september 2009, hal A6, stand 321.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Linda Brånell
+46 31 708 60 36
Branell.l@elettric80.it

The high lifting reach truck Giraffe. © Elettric 80 Ltd
The high lifting reach truck Giraffe. © Elettric 80 Ltd · Photo: Oskar Storsjö
Overview of the Freeway concept. © Elettric 80 Ltd
Overview of the Freeway concept. © Elettric 80 Ltd · Photo: Oskar Storsjö
Centimetre precise block storage by dual pallet LGV. © Elettric 80 Ltd
Centimetre precise block storage by dual pallet LGV. © Elettric 80 Ltd · Photo: Elena Tiihonen
About this release
  • Originally published on ins-news.com at /da/100/845/1946/det-automatiserede-lager-mining-and-quarrying.htm.
  • Shown from the INS archive as it was published.

More from Elettric 80 Ltd

Elettric 80 Ltd14 June 2009

DEN MENNESKELIGE FAKTOR OG SIKKERHEDEN PÅ LAGERET

Foruden omkostningseffektivitet er de ansattes sikkerhed et typisk fokusområde inden for lagerhåndtering. Den menneskelige faktor forårsager ofte risici og ulykker, der er svære at forudse. Det afspejler sig i en rapport fra det svenske arbejdstilsyn, der blandt andet fastslår, at der i gennemsnit s

From the INS archiveENDADEESFIFRITNBNLPLPTRUSV
Elettric 80 Ltd13 August 2009

AUTOMATION PÅ UDSTILLLING

Elettric 80 sætter fuld fokus på sit automationskoncept på Drinktec-messen i München den 14.-19. september 2009. Der bliver opstillet en komplet, fuldt fungerende ”end-of-line”-kæde under messen, og besøgende vil kunne følge demonstrationen hele vejen rundt på standen. Forskellige typer øldåser, fla

From the INS archiveENDADEESFIFRITNBNLPLPTRUSV
Elettric 80 Ltd14 May 2009

DET BEHØVER IKKE VÆRE ALT ELLER INTET

At sænke omkostningerne ved at rationalisere og optimere virksomhedens processer er en meget almindelig målsætning i en fremstillingsvirksomhed. Elettric 80’s skalerbare Freeway-system tilbyder skræddersyet automation til virksomheder med stor produktionsvolumen af forbrugsvarer – den optimale løsni

From the INS archiveENDADEESFIFRITNBNLPLPTRUSV