State-of-the-art NMT 450 mobile phone provides access to new network services

Flere nye NMT 450 tjenester, der forventes udbudt i adskillige lande i 1997, vil være understøttet af den nye Benefon Sigma Gold NMT 450i mobiltelefon, der lanceres af det finske firma Benefon Oy. Når de nye systemfunktioner iværksættes i nettet, vil telefonen give adgang til funktioner så som visning af nummer og navn på personen, der ringer op, angivelse af eventuelle beskeder, samt forenklet opkald af internationale numre. Derudover er den forsynet med et 1250 mAh NiMH standardbatteri, der muliggør op til tre timers taletid og op til fem dages standby, samt indbygget tavs vibreringsalarm.

Den nye Benefon Sigma Gold NMT 450i understøtter de fleste funktioner, der er mulige med de nye NMT 450 systemspecifikationer, hvoraf mange allerede findes i GSM-nettet.
Hvis nettet tillader det kan firmaets nye telefon kalde et internationalt opkaldsnummer ved blot at trykke på "+"-tasten. Man behøver således ikke at huske de forskellige internationale opkaldsnumre eller landekoder. Telefonens såkaldte Clip-funktion viser det opkaldende nummer eller navn, hvis opkalderens nummer er lagret i telefonens hukommelse.
En beskedindikator (MWI) oplyser, om der er beskeder til brugeren. Hvis telefonen har været slukket eller uden for radiodækning vises et lille kuvertsymbol i displayet så snart telefonen igen er tilsluttet, hvis der er en ny besked til brugeren.
For at undgå ulovlig brug eller misbrug af telefonen foretages et forstærket SIS sikkerhedscheck flere gange, imens telefonen er tændt. Fra teleoperatørens synspunkt er telefonens evne til at understøtte Interleaving Channels-funktionen vigtig, da det kan øge nettets abonentkapacitet med op til 70%.
Den indbyggede tavse vibreringsalarmfunktion i Benefon Sigma Gold er løsningen på den forstyrrelse, som en traditionel ringetone ofte medfører. Et nyt 1250 mAh standardbatteri med de miljøvenlige NiMH-batterier kan klare op til tre timers taletid og op til fem dage i standby-position.
I løbet at de ni år Benefon Oy fra Finland har eksisteret, har det lanceret adskillige NMT 450 mobiltelefoner og har opnået status af en af de største fabrikanter af NMT 450 mobiltelefoner i verden.


Billedtekster:

(1) Benefon Sigma Gold NMT 450i har et kraftigt 1250 mAh NiMH standardbatteri med en kapacitet på tre timers samtaletid og fem dags standby. Den understøtter en række nye funktioner og nettjenester, der vil være tilgængelige i 1997 i flere NMT 450 lande.

(2) Visning af nummer og navn af personen der ringer, indikation af ventende indtalte beskeder, og forenklet opkald af internationale numre er nye NMT 450 nettjenester, der understøttes af Benefon Sigma Gold NMT 450i mobiltelefonen.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Kenneth Kølkjær
MilCom ApS
Rugmarken 9A
DK-3520 Farum, Danmark
Tlf: +45 44 99 81 00
Fax: +45 44 99 81 40
E-mail: milcom@post1.tele.dk
Internet: http://www.milcom.dk

Press release images


State-of-the-art NMT 450 mobile phone provides access to new network services

State-of-the-art NMT 450 mobile phone provides access to new network services

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications