Cost-efffective motor protection by new aM-fuse

En ny aM-sikring fra ABB Control opfylder de seneste bestemmelser for motorbeskyttelse mere økonomisk og hensigtsmæssigt end standard sikringer og afbrydere. I den nye IEC 947-4-1 norm for motorstartere er der defineret koordineringskategorier for beskyttelse.

Koordineringstype 1 tillader beskadigelse af ledere og termiske overbelastningsrelæer efter en kortslutning. Efterfølgende inspektion af starteren påhviler operatøren, ligeså evt. udskiftning af udstyret. Hvis det ikke sker er installationen ikke beskyttet imod overbelastning hvilket kan resultere i motorskade og kabelbrand.
Koordineringstype 2 garanterer at starteren er fuldt funktionsdygtig efter en kortslutning. I mange sikkerhedsbestemmelser er man i færd med at indføre denne koordineringstype som et generelt krav.
Beskyttelse iht. koordineringstype 2 er let at opnå ved hjælp af sikringer - selv ved 690 V. Hvorimod anvendelse af afbrydere kræver en strømbegrænsende enhed for at være driftssikker ved høje spændinger. I de fleste tilfælde vil det også være nødvendigt at overdimensionere kontaktorerne, og termorelæerne skal være udstyret med strømtransformere. Således kan et udstyr der er tilpasset koordineringstype 2 vha. afbrydere være 100% dyrere end et udstyr med sikringer.

Høj driftsspænding medfører store besparelser
Sikker drift ved høje spændinger er meget vigtig, da der er tendens til at skifte fra 400 V til 690 V strømforsyningssystemer. Med denne højere spænding er det muligt at anvende lavspændingsmotorer i stedet for mellemspændingsmotorer selv til ekstremt høje ydelser. Der er også væsentlige besparelser at opnår mht. kabelanlægsudgifter. For eksempel sparede man ved elektrificeringen af en papirfabrik med et 690 V forsyningssystem beskyttet af ABB Control sikringer 2 mio US$ sammenlignet med et 400 V system.
Det er let at opnå selektivitet med sikringsbeskyttelse eftersom sikringer er selektive i hele strømområdet, og det kan opnås uden komplicerede beregninger. Denne selektivitet betyder at det kun er fejlstedet der adskilles fra resten af netværket hvorved totalt udfald undgås.
Sikringer kan let og hurtigt udskiftes, og kostprisen er meget lavere sammenlignet med afbrydere. Sikringernes materialekvalitet er også stabil da de ikke påvirkes af omgivelserne. Deres beskyttelsesegenskaber forbliver derfor uforandret år efter år. Sikringerne kan ikke beskadiges indvendigt af korrosion hvilket let kan ske for afbrydere. Det eneste man skal foretage sig efter en sikring er gået er at udskifte den.
Derudover er sikkerhed den største fordel ved sikringsbeskyttelse. Når en sikring er fjernet er der et totalt pålideligt og synligt afbrydningssted i installationen./ins

Billedtekst:
Den ny aM-sikring lanceret af ABB Control giver yderst fordelagtig motorbeskyttelse.

Yderligere oplysninger:
ABB Komponent A/S
P.O. Box 230
Helgeshög Allé 8-10
DK-2630 Taastrup
DENMARK
Phone: +45 43 999111
Fax: +45 43 991950










Press release images


Cost-efffective motor protection by new aM-fuse

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications