Skip to content

From the INS archive · Published 20 March 1998

This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.

Nokia Display Products

Nokia compares LCD and CRT screens

/INS · 20 March 1998
6 languages
Faldende priser og større skærme gør, at markedet for LCD-skærme vokser. I dag udgør det 5 procent af verdens skærmmarked. Ifølge Stanford Resources vil markedsandelen vokse med 10 procent de næste 4 år. Nokia Display Products, som fremstiller både CRT- og LCD-skærme, har sammenlignet disse to skærmtyper.

BILLEDKVALITET
LCD-skærmens konstruktion giver den et stort forspring, når det gælder billedkvalitet.

Flimmer
På en CRT-skærm skal billedet opdateres hele tiden. Hvis det ikke sker tilstrækkeligt hurtigt, opstår der flimmer. En LCD-skærm kræver ingen opdatering, så længe billedet ikke ændrer udseende. Når det gør det, kan opdateringen på en LCD-skærm være op til tusind gange hurtigere end på en CRT-skærm.

Skarphed
Billedet på en TFT-LCD-skærm er opbygget af mange millioner punkter, og hvert punkt styres af sin egen transistor. Skarpheden bliver således meget bedre end på en CRT-skærm, hvor lysstrålen ikke rammer punkterne med samme præcision.

Læsevinkel
Når det gælder læsevinkel, vinder CRT-skærmen. Hvis man ser på en LCD-skærm fra siden, når kun en lille smule lys frem til øjet, hvilket gør, at lysstyrken og kontrasten forværres. Læsevinklen på LCD-skærmene er dog blevet væsentligt forbedret. Nokias skærme har en læsevinkel på op til 160 grader både vandret og lodret. Det er næsten lige så godt som en CRT-skærm.

Øjne
LCD-skærmen vinder også med hensyn til lige linjer, konvergens, lysstyrke og kontrast, hvilket gør den mere afslappende for øjnene at arbejde ved.

STØRRELSE/BILLEDOVERFLADE
Normalt er en stor CRT-skærm 21 tommer, mens en stor LCD-skærm er 18 tommer. Det skyldes, at den aktive billedoverflade på en CRT-skærm er 1-2 tommer mindre end på en LCD-skærm. En LCD-skærm på 13,3 tommer svarer nogenlunde til en CRT-skærm på 15 tommer.

Kravet om stadigt større skærme giver problemer for CRT- såvel som LCD-teknologien. En CRT-skærm bliver stor, tung og klodset (den største CRT-skærm, som er blevet fremstillet, er 42 tommer og vejer 142 kg). Jo større billedoverfladen bliver, jo dybere og tungere bliver skærmen. En LCD-skærm fylder kun en brøkdel af CRT-skærmens overflade og vejer væsentligt mindre. Problemet med LCD-skærmen ligger i det store antal transistorer, der kræves. Antallet af transistorer vokser med skærmstørrelsen. En skærm, som anvender 1024 x 768 punkter, kræver 2.259 transistorer, og hvis der opstår fejl i ganske få af disse, forværres billedkvaliteten.


MAGNETISKE FELTER
CRT-skærme påvirkes af ydre magnetiske felter, hvilket kan gøre billedet ustabilt. En LCD-skærm påvirkes derimod slet ikke af ydre magnetiske felter og afgiver ingen magnetisk eller statisk stråling (emission).

__________________________________________________
Nokia Display Products er en del af den internationale koncern Nokia Group.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
PR- og marketingchef Monika Gustavsson
Salgschef for Danmark Eva Kindborn
Nokia Display Products
Boks 1113, 164 22 Kista
Sverige
Tlf.: +46 8 793 84 30
Fax: +46 8 793 84 41

http://www.nokia.dk

Ingram Micro A/S
Caspar Niel
Slotsmarken 16
2970 Hørsholm
Tlf.: 45 16 55 00
Fax: 45 16 56 89

Nokia compares LCD and CRT screens
Nokia compares LCD and CRT screens
About this release
  • Originally published on ins-news.com at /da/100/480/879/nokia-compares-lcd-and-crt-screens-medical-and-healthcare.htm.
  • Shown from the INS archive as it was published.

More from Nokia Display Products

Nokia Display Products25 March 1998

Praiseworthy screen for CADCAM

Nokia lancerer 445Xiplus, en 21"-skærm i nyt design, som egner sig til CAD/CAM og grafisk arbejde. Den nye skærm har en aktiv billedoverflade på 19,7 tommer og en opløsning på 1600 x 1200 ved 88 Hz eller 1280 x 1024 ved 100 Hz. Den har Dynamic Focus, hvilket medfører, at billedet bliver lige så skar

From the INS archiveDAFINBSV
Nokia Display Products30 March 1998

New from Nokia17 inch picture in a 15 inch screen

Skærmproducenten Nokia Display Products lancerer nu en 15"-fladskærm, 500Xa. Skærmen har en billedoverflade på 15,1 tommer, hvilket kan sammenlignes med den aktive billedoverflade på en traditionel 17"-skærm.

From the INS archiveENDAFINBPLSV
Nokia Display Products30 March 1998

New flat screen from Nokia141 inch S-TFT

Skærmproducenten, Nokia Display Products, lancerer 400Xa. Endnu en LCD-skærm med S-TFT-teknik. Skærmen er en efterfølger til 300Xa, som blev lanceret i efteråret 1997. 400Xa har en større billedoverflade, nemlig 14,1", men samme fysiske størrelse som 300Xa.

From the INS archiveENDAFINBSV