From the INS archive · Published 11 March 1998
This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.
New generation of fans for demanding industrial environments
/INS · 11 March 1998- Den nye ventilator er specielt egnet til industriprocesser, hvor kravet til slidstyrke, vibrationsniveau og pladsbehov er meget højt, siger Patrik Nilsson, salgschef hos ABB Fläkt Industri i Växjö, Sverige, der fremstiller HC-ventilatoren.
Stål-, cement- og offshoreindustrien samt forbrændingsanlæg og kraftværker er eksempler på sådanne miljøer. I visse processer skal store mængder varme røggasser eller giftige gasarter transporteres hurtigt og sikkert. En del gasarter indeholder også støvpartikler, hvilket udsætter ventilatorerne for stor slitage.
- Ventilatoren leveres både med remtræk og direkte drev. Den leveres med vibrationsdæmpere, inspektionsluge, dræn samt en enkel akseltætning i messing som standard, fortæller Patrik Nilsson. Ventilatoren kan naturligvis også leveres med specialtilbehør tilpasset en konkret proces.
Enklere og billigere vedligeholdelse
De nye, højeffektive smalle kileremme kræver ingen efterspænding. Det reducerer behovet for service og slitage. Remmene fremstilles i en proces, som giver mindre spild, hvilket er positivt ud fra et miljømæssigt synspunkt. Lejerne er beregnet for mindst 40.000 driftstimer.
Maks. temperaturen for gasser er forhøjet til 200°C for direkte drevne ventilatorer med et varmeskjold, som beskytter motorlejet.
Udvalget af ventilatorhjul er stort, så tilpasning kan ske til de fleste anvendelsesområder, fra ren luft til støvfyldt luft samt til transport af varme røggasser.
Nyt ventilationskatalog kan bestilles hos ABB Komponent A/S, Industriafdelingen.
Kontaktpersoner:
Jørn Jacobsen eller H. Nilaus Petersen
ABB Komponent A/S, Industriafdelingen
Postboks 230
Helgeshøj Alle 8-10
2630 Taastrup
telefon: 4399 9111
telefax: 4399 9280
e-mail: joern.jacobsen@dkkom.mail.abb.com
About this release
- Originally published on ins-news.com at /da/100/25/858/new-generation-of-fans-for-demanding-industrial-environments-metals-medical-technology.htm.
- Shown from the INS archive as it was published.