Skip to content

From the INS archive · Published 19 June 1997

This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.

Electrolux-Wascator AB

Strategic agreement for demanding laundry market

/INS · 19 June 1997
8 languages
Der er blevet underskrevet en langsigtet, paneuropæisk aftale om levering af industrivaskeriudstyr mellem Electrolux Laundry Systems og Textil Service-afdelingen af den danske Sophus Berendsen-koncern, som er en førende servicevirksomhed med mere end 60 vaskerier i Europa.

Electrolux skal levere industrielt vaskeriudstyr og teknisk service til Berendsen-vaskerierne. Dette omfatter en række produkter med mærkenavnene Electrolux-Wascator, Electrolux-Washex og Electrolux-Senking.
Samarbejdet er allerede gået i gang med leveringen af en serie centrifuger med en kapacitet på 40 kg samt et antal centrifuger med en kapacitet på 125 kg og opefter. Herudover har Sophus Berendsen allerede afgivet ordrer på vasketunneler, strygeruller og tørretumblere, som skal monteres i Sverige og Holland fra Electrolux’ Senking-fabrik i Tyskland.
Electrolux har været leverandør til Sophus Berendsen-koncernen i lang tid, men med denne aftale bliver udviklingen af produkter og teknologi i højere grad skræddersyet til vaskeriernes behov. Denne forpligtelse har også indflydelse på udviklingen af teknisk organisation og service.
“Aftalen sætter os i stand til at gennemføre en hurtigere eller mere langtrækkende udvikling i fremtiden”, siger Håkan Johansson, der er administrerende direktør for Electrolux Laundry Systems. “Sophus Berendsen er en meget krævende kunde, og vi er fast besluttet på at holde føringen i branchen ved at opfylde vores kunders høje standarder og krav”, siger Håkan Johansson.
“Da vi har mere end 60 anlæg, bliver vi nødt til at begrænse antallet af leverandører, så produktionen harmoniseres, og aftalen falder i tråd med denne målsætning”, siger Gunnar Andréen, der er koncerndirektør og teknisk direktør for Sophus Berendsens Textil Service-afdeling. “Vi sætter pris på, at de lytter til vores krav for at sikre en høj kvalitet, høj produktivitet og et bedre arbejdsmiljø”, siger Andréen.

Sophus Berendsen-vaskerierne er kendt for deres høje standard og moderne syn på vaskerianlæg. Virksomheden sætter bl.a. fokus på lave støjniveauer. Som følge af et initiativ taget af Sophus Berendsens svenske datterselskab, leverer Electrolux nu en ny type centrifuger til vaskerikoncernen. Der er tale om model FLE 400 FC, som har et maksimalt støjniveau på 70 dB.
Der vil blive bygget et helt nyt vaskeri i Århus på grundlag af en mere omfattende udvikling af de koncepter, som de to virksomheder har udviklet sammen, og som blev taget i anvendelse første gang i 1993 i Helsingborg i Sverige, hvor Sophus Berendsen åbnede et vaskeri med det mest moderne udstyr på markedet.

Electrolux Laundry Systems er verdens største producent af industrielle vaskerianlæg og er en del af den svenskbaserede virksomhed Electrolux, som er en global producent af husholdningsapparater med mere end 100.000 ansatte i over 60 lande. I 1996 havde virksomheden en omsætning på 110.000 mio. svenske kroner (ca. 16.000 mio. dollars).

Billedtekst:
Electrolux Laundry Systems og Textil Service-afdelingen af Sophus Berendsen-koncernen har underskrevet en langsigtet, paneuropæisk aftale om levering af industrielt vaskeriudstyr.
(Til venstre:) Gunnar Andréen, koncerndirektør og teknisk direktør for Sophus Berendsens Textil Service-afdeling
(Til højre:) Håkan Johansson, administrerende direktør for Electrolux Laundry Systems

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ulf Andersson, seniorvicedirektør for salg og marketing
Tlf.: +46 372 661 00 eller fax: +46 372 664 36.
AB Electrolux, S-105 45 Stockholm, Sverige
Folke Hammarlind, pressechef
Omstilling: +46 8 738 60 00, Direkte: +46 8 738 73 05, Mobil: +46 70 594 67 78,
Fax: +46 8 738 74 61
Pressehotline: +46 8 657 65 07
E-mail til afd.: press.office@electrolux.se
Hjemmested: http://www.electrolux.se

Strategic agreement for demanding laundry market
Strategic agreement for demanding laundry market
About this release
  • Originally published on ins-news.com at /da/100/298/710/strategic-agreement-for-demanding-laundry-market-medical-and-healthcare.htm.
  • Shown from the INS archive as it was published.

More from Electrolux-Wascator AB

Electrolux-Wascator AB6 July 1997

Cleaning concept based on liquid CO2 to innovate cleaning technology

Svenske Electrolux-Wascator har indgået en aftale med det amerikanske firma Global Technologies om at udvikle en helt ny rensningsteknologi. Formålet med at udvikle den nye teknologi, som er baseret på den varemærkebeskyttede Dry Wash-proces og benytter flydende kuldioxid som rensevæske, er at formi

From the INS archiveENDAFRITSV
Electrolux-Wascator AB10 July 1997

Proud milestone for environment-friendly supplement to dry cleaning

"AquaClean"-maskine nummer 1001 i verden er nu taget i brug i Tyskland. Den er leveret til renseriet "Monika's Textilpflege" i Badburg, som ligger mellem Køln og Aachen. Vådrensesystemet er udviklet af firmaet Electrolux-Wascator til vandbaseret rensning af tekstiler. Det anvendes allerede i 28 land

From the INS archiveENDADEFIITNBSV
Electrolux-Wascator AB16 April 1997

Customer feed-back behind new dual purpose washer extractor

Ifølge Electrolux-Wascator er den nye vaskemaskine, model FLE 400 FC, et skridt i en ny retning for den svenske producent af vaskeløsninger til industrien. Det nye design er baseret på ønsker fra kunder verden over og beregnet til vask i 40-kiloklassen. Resultatet er en omkostningseffektiv og plads-

From the INS archiveDADEESFIFRITNBNLSV