From the INS archive · Published 19 November 1998
This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.
Internet booking of laundry hours
/INS · 19 November 1998Et lokalt intranet giver lejerne mulighed for at reservere vaskerummet direkte i hjemmet som en af flere tjenester, der skal hæve serviceniveauet i området.
Kernen i det nye IT-baserede system til reservation af vasketider er Electrolux MasterSystem. Det er et reservations-, betalings- og administrationssystem, hvor man udnytter moderne teknik til at gøre systemet driftssikkert og brugervenligt. Alle lejere i boligområdet får, når de tegner et IT-abonnement, en personlig kode til deres eget vaskekort. Ved hjælp af denne kode kan de så reservere tid i vaskerummet via deres egen computer hjemme i lejligheden, og kortet fungerer også som nøgle til vaskerummet.
Behovstilpasning og sikkerhed
Det nye IT-reservationssystem bevirker, at lejerne kan se, hvilke tider der er ledige i vaskerummet. Al reservation og annullering af reservationer kan ske hjemme i lejligheden, og man behøver ikke at gå langt for at sikre sig en vasketid, der passer.
Desuden indebærer systemet, at det er vanskeligere for uvedkommende at komme ind i vaskerummene, og dermed mindskes risikoen for tyveri og hærværk. Reservationssystemet betyder også, at lejeren kun betaler for, hvor meget han benytter maskinerne i vaskerummet.
Automatisk vaskemiddeldosering mindsker miljøpåvirkning
Electrolux-Wascator introducerer samtidig et system til dosering af vaskemiddel efter vasketøjets vægt. Vaskemaskinen vejer vasketøjet og tilpasser derefter vandtilførsel og vaskemiddelmængde efter den enkelte vask. Risikoen for, at man fejlbedømmer vaskemiddelmængden, formindskes, og lejeren slipper for al håndtering af vaskemidler. Det automatiske system menes også at reducere risikoen for allergier, samtidig med at det bliver billigere at vaske.
Det flydende vaskemiddel opbevares i dunke i et separat rum og pumpes via slanger direkte ind i de respektive maskiner. Installationen forudsætter Electrolux MasterSystem og findes nu fuldt udbygget i blandt andet det svenske boligområde Araby/Dalby i Växjö. Lejerne kan stadig frit vælge, om de vil udnytte den automatiske dosering eller selv medbringe vaskemiddel, og de betaler kun for de tjenester, de benytter.
Selektiv prisfastsættelse af vaskeprogrammet motiverer desuden lejerne til at undgå unødigt høje vasketemperaturer, og dermed mindskes energi- og vandforbruget yderligere.
Billedtekster:
1. Reservation af vaskerum via Internet er en ny IT-løsning, som nu introduceres af Electrolux-Wascator.
2. Electrolux-Wascator har udviklet et system til automatisk dosering af vaskemiddel med fordele som mindre risiko for allergi og billigere vask.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Electrolux Laundry Systems
Michael Gottfriedsen
DK-5690 Tommerup
Tlf.: 43 96 56 55; Fax: 43 45 93 24
About this release
- Originally published on ins-news.com at /da/100/298/1640/internet-booking-of-laundry-hours-medical-and-healthcare.htm.
- Shown from the INS archive as it was published.