Skip to content

From the INS archive · Published 17 July 1995

This release is shown as originally published. Names, products, figures and contact details reflect that time.

SCA Forest and Timber AB

New method of drying timber

/INS · 17 July 1995
7 languages

PRESSEMEDDELELSE
17. juli 1995
Forbedret trækvalitet
med nyudviklet tørreteknik

Damptørring overkommer problemer
med tømmer

En ny slags tømmer kaldt Relax® er blevet udviklet ved hjælp af en ny tørreteknik. Ved at behandle træet med damp, mens det tørrer, fjernes de spændinger, som forårsager kastning. Resultatet er et produkt af høj klasse og med ensartet kvalitet.
Processen reducerer også tørretiden ganske betragteligt, helt op til 20 procent sammenlignet med traditionelle tørreteknikker, hvor det kan tage op til 6 dage at tørre tømmeret grundigt.
Udviklingen af dette tømmer er resultatet af et joint venture mellem Luleå Tekniske Universitet i Sverige og de tre skov-brugsvirksomheder SCA, MoDo og Graninge.

Når tømmer tørres på den traditionelle måde, kan den hurtige afvanding medføre kastning af træet, så brædderne skører og revner. Dette forekommer både i de enkelte planker og i tømmerstakken som helhed, og resulterer i revnede eller vredne planker.
“I den nye teknik mættes tømmeret med damp, både i begyndelsen og slutningen af tørreprocessen”, forklarer Tom Morén fra Afdelingen for Skovbrugsteknologi på Luleå Tekniske Universitet i det nordlige Sverige. “Dampen fjerner spændingerne i tømmeret, så det tørrer hurtigt og ensartet. Dette opnås ved at kontrollere tørre-processen, så tømmerets overflade og midte tørrer med samme hastighed”.
Per Erik Frick, som er administrerende direktør for Iggesund Timber, der er en del af MoDo-gruppen, forklarer, at “tømmer kommer i mange anvendelser i kontakt med andre materialer som f.eks. stål, plast og aluminium. Det er derfor vigtigt for materialeproducenter at kunne garantere, at deres produkter opfører sig på en ensartet måde. Takket være den nye tørreteknik kan vi levere tømmerprodukter, som beholder deres form”.
“Vi er særdeles tilfredse med den nye tørreproces,” siger Tommy Sundin, som er administrerende direktør for SCA Timber. “Vi har investeret 60 millioner svenske kroner i vore 4 savværker,” og Krister Fahlgren, som er administrerende direktør for Graninge Skog & Trä tilføjer, at “vi kan udelukkende se fordele ved den nye tørremetode. Den giver et bedre produkt og reducerer tørretiden med en femtedel sammenlignet med traditionel ovntørring”.
Den nye produktionsproces har ført til etableringen af foreningen Relax, som har til formål at udvikle tørreteknikkerne yderligere. Alt tømmer, der produceres med Relax®-tørreteknikken, som overholder de relevante kvalitetsstandarder, vil blive afmærket med et specielt symbol.
Ethvert træfirma kan blive medlem af den nye forening og indføre tørreprocessen, såfremt firmaet opfylder de relevante kontrol- og kvalitetskrav for Relax-godkendelse.
“Vi er fast besluttede på at sikre, at Relax virkelig kommer til at blive synonymt med kvalitet, så kunderne bliver fuldstændig overbevist om, at de kan sætte deres lid til den nye metode,” siger Tommy Sundin.

Billedtekster:
1 (2) Relax®-tømmer tørres ved hjælp af damp, hvilket forhindrer skøring og kastning, så træet beholder sin form og ikke revner.

2 (2) Relax®-tømmer — dette kvalitetssymbol må kun bruges på produkter, som er behandlet, afprøvet og dokumenteret i overensstemmelse med Relax-foreningens krav.

For yderligere information, kontakt venligst:
Dr. Tom Morén
Luleå Tekniske Universitet
Tlf.: +46 920 91000

Administrerende direktør Tommy Sundin
SCA Timber
Tlf.: +46 60 19 33 33

Administrerende direktør Per Erik Frick
Iggesund Timber
Tlf.: +46 650 28 000

Administrerende direktør Krister Fahlgren
Graninge Skog och Trä
Tlf.: +46 612 88 000


Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.

About this release
  • Originally published on ins-news.com at /da/100/63/1515/new-method-of-drying-timber-transport-and-logistics.htm.
  • Shown from the INS archive as it was published.

More from SCA Forest and Timber AB

SCA Forest and Timber AB26 November 2014

SCA launches Solo Print, one-side coated paper

/INS. SCA has developed Solo Print, a one-side coated paper as part of its Sustainable Packaging product family. This paper gives printability in the same class as upmarket magazines, with the market’s best environmental profile.

From the INS archiveENDEESFRITPLPTSV
SCA Forest and Timber AB5 July 2015

SCA launches GraphoStyle – a publication paper designed to get messages noticed!

/INS. SCA has developed GraphoStyle, which has high thickness and brightness. Its printing surface boosts images and four-colour print. GraphoStyle’s printability is on a par with exclusive magazines, the paper creates volume and it has one of the best environmental profiles in the market.

From the INS archiveENDEESFIFRITNLPLPTSV